Hvordan kan jeg forstå Johannes’ Åbenbaring?



Spørgsmål: Hvordan kan jeg forstå Johannes’ Åbenbaring?

Svar:
Nøglen til bibelfortolkning, specielt hvad Johannes’ Åbenbaring angår, er at have en konsekvent hermeneutik. Hermeneutik handler om studiet af fortolkningens principper. Med andre ord, så har det at gøre med måden du fortolker bibelen på. En normal hermeneutik, eller normal fortolkning af Skriften, betyder, at med mindre verset eller skriftstedet klart viser, at forfatteren brugte billedsprog, så skal det forstås på sin normale måde. Vi bør ikke lede efter andre betydninger, hvis den naturlige betydning af sætningen giver mening. Vi bør heller ikke åndeliggøre Skriften, ved at give ordene eller sætningerne betydninger, når det er klart, at forfatteren, under Helligåndens vejledning, ønskede at det skulle forstås, som det står skrevet.

Et eksempel på dette er Johannes’ Åbenbaring 20. Mange vil føje forskellige betydninger til referencerne om en tusindårig periode. Men sprogbruget hentyder på ingen måde til, at referencerne til de tusind år bør forstås på en anden måde, end som en bogstavelig, tusindårig periode.

Vi finder en enkel skitse af Johannes’ Åbenbaring, i Johannes’ Åbenbaring 1:19. I det første kapitel taler den opstandne og herliggjorte Kristus til Johannes. Kristus siger til Johannes, ”Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske.” De ting som Johannes allerede har set, er der skrevet om i kapitel 1. Det, ”som er” (som skete på Johannes’ tid), læser vi om i kapitel 2-3 (brevene til menighederne). Det, ”som siden skal ske” (fretidige ting), læser vi om i kapitel 4-22.

Generelt set, så handler Johannes’ Åbenbaring kapitel 4-18 om Guds domme over jordens folk. Disse domme gælder ikke for menigheden (1. Thessaloniker 5:2, 9). Før dommene begynder, vil menigheden være fjernet fra jorden, i en begivenhed som kaldes for bortrykkelsen (1. Thessaloniker 4:13-18; 1. Korinther 15:51-52). Kapitel 4-18 beskriver en ”trængselstid for Jakob” – altså trængsel for Israel (Jeremias 30:7; Daniel 9:12, 12:1). Det er også en tid, hvor Gud vil dømme vantro mennesker for deres oprør imod ham.

Kapitel 19 beskriver, at Kristus vender tilbage sammen med sin kirke, Kristi brud. Han besejrer dyret og den falske profet, og kaster dem i Ildsøen. I kapitel 20 binder Kristus Satan, og kaster ham i afgrunden. Derefter etablerer Kristus sit kongerige på jorden, som vil vare i 1000 år. Ved slutningen af de 1000 år vil Satan blive sluppet løs, og han vil stå i spidsen for et oprør mod Gud. Han bliver hurtigt besejret, og også kastet i Ildsøen. Derefter kommer den endelige dom, dommen over alle vantro mennesker, hvor de også bliver kastet i Ildsøen.

Kapitel 21 og 22 beskriver det, som bliver henvist til som den evige tilstand. I disse kapitler fortæller Gud os om, hvordan evigheden sammen med ham vil være. Johannes’ Åbenbaring er en forståelig bog. Gud ville ikke have givet den til os, hvis dens betydning var et fuldstændigt mysterium. Nøglen til at forstå Johannes’ Åbenbaring er at tolke den så bogstaveligt som muligt – den siger selv hvad den betyder, og den betyder hvad den selv siger.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvordan kan jeg forstå Johannes’ Åbenbaring?