Hvad siger bibelen om, hvordan man finder mening med livet?



Spørgsmål: Hvad siger bibelen om, hvordan man finder mening med livet?

Svar:
Bibelen er meget klar omkring, hvad formålet med livet bør være. Mænd og kvinder i både det gamle og det nye testamente søgte efter, og fandt, meningen med livet. Salomon, som er det viseste menneske, der nogensinde har levet, opdagede at livet var meningsløst, når det kun blev levet for denne verden. Han giver disse konkluderende bemærkninger i Prædikerens bog: ”du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt” (Prædikeren 12:13-14).

Salomon siger, at livet i alting handler om at ære Gud med vores tanker og liv, og således holde hans bud, for en dag skal vi stå foran ham, og blive krævet til regnskab. En del af formålet med vores liv er altså at frygte Gud og adlyde ham.

Et andet formål med livet, er at se dette liv i det rette perspektiv. Ulig dem, der fokuserer på dette liv, så skuede kong David med glæde frem mod den tid, der skulle komme. Han sagde, ”I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, mættes ved synet af dig, når jeg vågner” (Salme 17:15). For David ventede den bedste dag ham, når han skulle vågne (i det næste liv), og både skue Guds ansigt (fællesskab med ham), og være lige som ham (1. Johannes 3:2).

I Salme 73 fortæller Asaf om, hvordan han blev fristet til at misunde de gudløse, som lod til ikke at have nogen bekymringer, og skabte deres formuer ved at behandle andre uretfærdigt, men så tænkte han på, hvordan det hele ville ende. Som kontrast til det, de søgte efter, så fortæller han i vers 25, hvad der havde betydning for ham: ”Hvem har jeg ellers i himlen? Hos dig ønsker jeg intet på jorden”. Et personligt forhold til Gud betød mere for Asaf, end noget andet i verden. Uden det forhold har livet ikke et egentligt formål.

Apostlen Paulus talte om alt det, han religiøst set havde opnået, inden han blev konfronteret med den opstandne Kristus, og hans konklusion var, at det alt sammen var lig med en bunke mødding, når man sammenlignede det med det fantastiske at kende Kristus, og blive ”fundet i ham,” at have hans retfærdighed, og leve i tro på ham, selv hvis det betød at skulle lide og dø. Paulus formål var at kende Kristus, at have en retfærdighed, der fås af at tro på ham, og leve i fællesskab med ham, selv når det betød lidelse (2. Timotheus 3:12). Han så i sidste ende frem til den tid, hvor han skulle være en del af ”de dødes opstandelse.”

Gud skabte oprindeligt mennesket med det formål i livet, at 1) herliggøre Gud og have fællesskab med ham, 2) have et godt forhold til andre, 3) arbejde, og 4) have herredømme over jorden. Men da mennesket faldt i synd, blev fællesskabet med Gud brudt, forholdet til andre blev stresset, arbejde synes altid at være frustrerende, og mennesket kæmper med at vedligeholde ethvert form for herredømme over naturen. Kun ved at genoprette forholdet til Gud, gennem troen på Kristus Jesus, kan man genopdage formålet med livet.

Menneskets formål er at herliggøre Gud, og glæde sig over ham for evigt. Vi herliggører Gud, ved at frygte og adlyde ham, at holde vores fremtidige hjem i himlen for øje, og kende ham personligt og indgående. Vi glæder os over Gud ved at følge hans formål for vores liv, som giver os evnen til at opleve sand og vedvarende glæde – det liv i overflod, som han ønsker for os.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om, hvordan man finder mening med livet?