Hvorfor krævede Gud, at dyr skulle ofres dyr i det gamle testamente?



Spørgsmål: Hvorfor krævede Gud, at dyr skulle ofres dyr i det gamle testamente?

Svar:
Gud krævede ofringer af dyr, som skulle skabe midlertidig tilgivelse for synder, og samtidigt være en skygge af Jesu Kristi perfekte og fuldkomne offer, som senere skulle komme (3. Mosebog 4:35, 5:10). Dyreofringer er et vigtigt tema som vi finder igennem hele Skriften, da "der findes ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod" (Hebræerne 9:22). Da Adam og Eva syndede, blev dyr dræbt for at de kunne have tøj at tage på (1. Mosebog 3:21). Kain og Abel bragte ofre til Herren. Gud tog ikke imod Kains offer, fordi han bragte et afgrødeoffer, men han tog imod Abels offer, fordi det var hans "småkvægs førstefødte" (1. Mosebog 4:4-5). Da syndfloden forsvandt, ofrede Noa dyr til Gud (1. Mosebog 8:20-21).

Gud befalede nationen Israel at udføre talrige ofringer, som blev gjort i overensstemmelse med bestemte procedurer, som blev givet af Gud selv. For det første måtte dyret være pletfrit. For det andet måtte personen, som ofrede dyret, identificere sig med det. For det tredje, måtte personen som ofrede dyret slå det ihjel. Når det blev gjort i tro, bragte ofret tilgivelse for synder. Et andet offer som var nødvendigt på forsoningsdagen, som står beskrevet i 3. Mosebog 16, demonstrerede tilgivelse og fjernelse af synd. Ypperstepræsten måtte tage to bukke, og bringe et syndoffer. Den ene buk blev ofret som et syndoffer for folket Israel (3. Mosebog 16:15), mens den anden buk blev sluppet løs i ørkenen (3. Mosebog 16:20-22). Syndofferet bragte tilgivelse, mens den anden buk bragte fjernelse af synd.

Hvorfor bringer vi så ikke dyreofre længere? Vi bringer ikke længere dyreofre, fordi Jesus Kristus var det ultimative og perfekte offer. Johannes Døberen anerkendte dette, da han så Jesus komme for at blive døbt, og sagde "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd" (Johannes 1:29). Du stiller måske spørgsmålet, hvorfor dyr? Hvad har de gjort galt? Det er netop pointen – siden dyrene ikke havde gjort noget galt, døde de i den persons plads, som udførte ofringen. Jesus Kristus gjorde heller ikke noget forkert, men gav villigt sig selv for hele menneskehedens synders skyld (1. Timotheus 2:6). Jesus Kristus tog vores synd på sig selv, og døde i vores sted. Som der står skrevet i 2. Korintherbrev 5:21, "Ham (Jesus), der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham." Ved tro på det, Jesus Kristus gjorde på korset, kan vi modtage tilgivelse.

For at opsummere, så blev dyreofringer befalet af Gud, for at individet kunne få tilgivelse for synd. Dyret tjente som et sonoffer – det betyder, at dyret døde i synderens sted, men kun midlertidigt, hvilket er grunden til, at ofrene måtte foretages igen og igen. Efter Jesus Kristus er der ikke flere dyreofringer. Jesus Kristus var det ultimative, stedfortrædende offer en gang for alle (1. Timotheus 2:5). Dyreofringer var skygger af det, der skulle komme, nemlig Jesu Kristi offer på vore vegne. Det eneste fundament, som et dyreoffer kunne skabe syndstilgivelse ved, er Kristus, som ville ofre sig selv for vores synders skyld, og tilvejebringe den tilgivelse, som et dyreoffer kun kunne være et billede på og en skygge af.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor krævede Gud, at dyr skulle ofres dyr i det gamle testamente?