Hvad er dispensationalisme, og er det bibelsk?



Spørgsmål: Hvad er dispensationalisme, og er det bibelsk?

Svar:
Dispensationalisme er et system indenfor teologien, der har to specifikke kendetegn. 1) En konsekvent, bogstavelig fortolkning af Skriften, som også gælder bibelsk profeti. 2) En skelnen mellem Israel og kirken i Guds plan.

Dispensationalister hævder, at deres hermeneutiske princip er det samme som bogstavelig fortolkning, som betyder at give hvert ord den betydning, det normalt ville have i dag. Symboler, ordsprog og typer oversættes alle på almindelig vis med denne metode, og dette skiller sig på ingen måde ud fra bogstavelig fortolkning. Hvert symbol og ordsprog har en bogstavelig forståelse bag sig.

Der findes mindst tre grunde til, at dette er den bedste måde at forstå Skriften på. For det første, og filosofisk set, så synes sprogets formål i sig selv at forlange, at vi forstår det bogstaveligt. Sprog blev givet til mennesket af Gud, for at han kunne kommunikere med mennesket. Den anden årsag er bibelsk. Hver profeti i det gamle testamente omhandlende Jesus Kristus, blev opfyldt bogstaveligt. Jesu fødsel, tjeneste, død og genopstandelse skete præcist og bogstaveligt som forudsagt i det gamle testamente. Der findes ikke nogen ikke-bogstavelig opfyldelse af disse profetier i det gamle testamente. Dette taler stærkt for den bogstavelige metode. Hvis den bogstavelige metode ikke bruges, når man læser i bibelen, så findes der ingen objektiv standard for at forstå bibelen. Hver og et menneske kunne fortolke bibelen som vedkommende havde lyst til. Bibelsk fortolkning ville pludselig handle om ”dette skriftsted fortæller mig det og det…” frem for ”bibelen siger..” Dette gør sig desværre gældende for meget af det, man i dag kalder for bibelsk fortolkning.

Den dispensationalistiske teologi lærer, at der findes to forskellige folk, der kaldes Guds folk: Israel og kirken. Dispensationalister tror på, at frelsen altid er sket ved tro – ved Gud i det gamle testamente, og ved sin Gud Søn i det nye testamente. Dispensationalister holder fast ved, at kirken ikke har erstattet Israel i Guds plan, og at de gammeltestamentlige løfter til Israel ikke er blevet overført til kirken. De tror på, at løfterne Gud gav til Israel (om land, mange efterkommere og velsignelse) i det gamle testamente, ultimativt vil blive opfyldt i det tusindårsrige, som omtales i Åbenbaringsbogen 20. Dispensationalister tror på, at lige som Gud har lagt sit fokus på kirken i denne tidsalder, vil han på samme måde gøre det igen med Israel i fremtiden (Romerne 9-11).

Ved at bruge systemet som basis for at forstå bibelen, inddeler dispensationalister så bibelen i syv dispensationer: Uskyldighed (1. Mosebog 1:1-3:7), samvittighed (1. Mosebog 3:8-8:22), menneskelig styreform (1. Mosebog 9:1-11:32), løfte (1. Mosebog 12:1-2. Mosebog 19:25), lov (2. Mosebog 20:1-ApG 2:4), nåde (ApG 2:4-Åbenbaringen 20:3), og tusindårsriget (Åbenbaringen 20:4-6). Disse dispensationer er ikke udtryk for veje til frelse, men måder hvorpå Gud relaterer til mennesket. Som system når dispensationalismen frem til, at Kristi andet komme sker før tusindårsriget, og har som regel en fortolkning af trængslen, der siger, at bortrykkelsen sker før trængslen. For at opsummere, så er dispensationalisme et teologisk system, der lægger vægt på en bogstavelig fortolkning af bibelsk profeti, anerkender en klar forskel mellem Israel og kirken, og organiserer bibelen i de forskellige dispensationer, den taler om.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad er dispensationalisme, og er det bibelsk?