Hvad siger bibelen om kremering? Bør kristne blive kremeret?



Spørgsmål: Hvad siger bibelen om kremering? Bør kristne blive kremeret?

Svar:
Bibelen giver ikke en specifik undervisning omkring kremering. Der er tilfælde i det gamle testamente, hvor mennesker bliver brændt ihjel (1. Konge 16:18; 2. Konge 21:6), og om menneskeknogler, som bliver brændt (2. Konge 23:16-20), men der er ingen eksempler på kremering. Det er interessant at lægge mærke til, at det i 2. Kongebog 23:16-20 vanhelligede alteret, hvis man brændte menneskeknogler på det. Samtidigt bliver det ikke befalet noget sted i den gammeltestamentlige lov, at et menneskes legeme ikke må blive brændt, og der er heller ingen forbandelse eller dom, som er forbundet med, at nogen bliver kremeret.

Kremering blev praktiseret på bibelsk tid, men det blev normalt ikke praktiseret af israelitterne, eller af de nytestamentlige troende. I de kulturer, som eksisterede på bibelens tid, var det normalt at afskaffe et menneskes lig, ved at begrave det i en grav, hule, eller i jorden (1. Mosebog 23:19; 35:4; 2. Krønike 16:14; Matthæus 27:60-66). Selvom begravelse var den almindelige praksis, så befaler bibelen ikke noget sted, at dette er den eneste måde, man må afskaffe et lig på.

Er kremering noget, som en kristen kan overveje? Der er som sagt ikke nogen direkte, skriftmæssig befaling imod kremering. Nogle troende protesterer imod kremering, på baggrund af, at denne praksis ikke anerkender, at Gud en dag vil genoprejse vores legemer, og genforene den med vores sjæl/ ånd (1. Korinther 15:35-58; 1. Thessaloniker 4:16). Men om et legeme er blevet kremeret eller ej, så gør det det ikke sværere for Gud at genoprejse dette legeme. Legemerne af de kristne, som døde for tusind år siden, er nu blevet helt til støv. Dette er ikke en hindring for, at Gud kan genoprejse deres legemer. Det var ham, som skabte dem til at begynde med; han vil ikke have noget problem med et genskabe dem. Kremering gør ikke andet, end at ”fremskynde” den proces, hvorved et menneskes legeme bliver til støv. Gud har lige så let ved at genoprejse resterne af et menneske, som er blevet kremeret, som ved resterne af et menneske, som ikke er blevet kremeret. Spørgsmålet omkring begravelse eller kremering, må være noget, som den kristne selv har frihed til at vælge omkring. En person, eller familie, som overvejer denne mulighed, bør bede om visdom (Jakob 1:5) og følge den overbevisning, som kommer af dette.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om kremering? Bør kristne blive kremeret?