Hvad betyder det at Jesus er Guds søn?



Spørgsmål: Hvad betyder det at Jesus er Guds søn?

Svar:
Jesus er ikke Guds søn, på samme måde som en menneskelig far kan have en søn. Gud blev ikke gift, hvorefter han fik en søn. Gud havde ikke sex med Maria, hvorefter de fik en søn. Jesus er Guds søn på den måde, at han er Gud manifesteret i menneskelig form (Johannes 1:1, 14). Jesus er Guds søn på den måde, at han blev undfanget i Maria ved Helligånden. Lukas 1:35 forklarer, at ”englen svarede hende: ”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn””.

Under de jødiske lederes retssag mod Jesus, krævede ypperstepræsten følgende af Jesus: ”Jeg besværger dig ved den levende Gud: sig os, er du Kristus, Guds søn?” (Matthæus 26:63). ”Jesus svarede ham: ”Du sagde det selv. Men jeg siger jer: herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer”” (Matthæus 26:64). Den jødiske leder reagerede ved at beskylde Jesus for blasfemi Matthæus 26:65-66). Senere insisterede jøderne overfor Pontius Pilatus, og sagde, ”Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn” (Johannes 19:7). Hvordan kunne hans vidnesbyrd om, at han var Guds Søn, regnes for blasfemi, og skabe et ønske om dødsstraf? Jo, fordi de jødiske ledere forstod præcist, hvad Jesus mente med sætningen ”Guds søn”. Påstanden om at være af samme natur som Gud – ja, faktisk at være Gud – var blasfemi i de jødiske lederes ører; derfor forlangte de Jesus død, for at overholde 3. Mosebog 24:15. Hebræerne 1:3 forklarer dette meget tydeligt: ”Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede”.

Et andet eksempel finder vi i Johannes 17:12, hvor Judas beskrives som ”fortabelsens søn”. Johannes 6:71 forklarer at Judas var Simons søn. Hvad menes der i Johannes 17:12 med, at Judas var ”fortabelsens søn”? Ordet ”fortabelse” betyder ”ødelæggelse, ruin, øde”. Judas var ikke bogstaveligt talt ”ødelæggelsens, ruinens og det ødes” søn, men disse ting var identiteten af Judas liv. Judas var en manifestation af fortabelse. På samme måde er Jesus Guds søn. Guds søn er Gud. Jesus er Gud, manifesteret i legemet (Johannes 1:1, 14).


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad betyder det at Jesus er Guds søn?