Gør Gud stadig mirakler?



Spørgsmål: Gør Gud stadig mirakler?

Svar:
Mange mennesker vil gerne have, at Gud udfører mirakler, for at ”bevise” sig selv overfor dem. ”Hvis bare Gud ville gøre et mirakel, et tegn, eller et under, så ville jeg tro!” Skriften modsiger sig dog en sådan ide. Da Gud udførte utrolige og mægtige mirakler for israelitterne, fik det dem så til at adlyde ham? Nej, israelitterne var konstant ulydige og gjorde oprør mod Gud, selvom de så miraklerne. De folk, der med egne øjne så Gud dele det røde hav, tvivlede senere på om han kunne overvinde beboerne i det forjættede land. Denne sandhed forklares i Lukas 16:19-31. I denne historie beder en mand, som er i helvede, Abraham om at sende Lazarus tilbage fra de døde, og advare hans brødre. Abraham svarede manden, ”Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde” (Lukas 16.31).

Jesus udførte utallige mirakler, men størstedelen af folkene troede ikke på ham. Hvis Gud udførte mirakler i dag, som han gjorde dengang, så ville resultatet være det samme. Folk ville blive totalt overraskede, og ville tro Gud i en kort tid. En sådan tro ville være overfladisk, og forsvinde i det øjeblik noget uventet eller skræmmende opstod. En tro som er grundet på mirakler, er ikke en moden tro. Gud gjorde det største mirakel nogensinde, ved at komme til jorden i mennesket Jesus Kristus, og ved at død for vores synders skyld (Romerne 5:8), så vi kunne blive frelst (Johannes 3:16). Gud udfører stadig mirakler – men mange af dem lægger man enten ikke mærker til, eller man benægter dem. Det vi må gøre, er at stole på frelsens mirakel gennem tro på Jesus Kristus.

Formålet med et mirakel var at vidne om, at den der gjorde miraklerne var ægte. I Apostlenes Gerninger 2:22 står der, ”Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret – en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved.” Det samme siges om apostlene, ”Tegnene på, at jeg (Paulus) er apostel, er gjort hos jer med al udholdenhed, både ved tegn og undere og mægtige gerninger” (2. Korinther 12:12). Hebræerbrevet 2:4 taler om evangeliet, og siger, ”alt imens Gud føjede sit vidnesbyrd til ved tegn og undere og mange slags mægtige gerninger og ved tildeling af Helligånden efter sin vilje”. I dag har vi sandheden om Jesus Kristus nedskrevet i skriften. Vi har også apostlenes skrivelser i skriften. Som det står nedfældet i skriften, så er Jesus Kristus og apostlene vores tros hjørnesten og grundvold (Efeserne 2:20). I denne forstand er der ikke længere brug for mirakler, da Jesu og sine apostles budskab allerede er bevidnet om og præcist nedfældet i skriften. Ja, Gud gør stadig mirakler. Samtidigt bør vi ikke nødvendigvis forvente at mirakler sker på samme måde i dag, som de gjorde på bibelsk tid.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Gør Gud stadig mirakler?