Hvorfor levede mennesker i 1. Mosebog i så lang tid?



Spørgsmål: Hvorfor levede mennesker i 1. Mosebog i så lang tid?

Svar:
Grunden til, hvorfor mennesker levede så lang tid i de første kapitler af 1. Mosebog, er lidt af et mysterium. Der er mange teorier fra bibellærde. Genealogien i 1. Mosebog 5 fortæller om den gudelige slægt, der nedstammede fra Adam – den slægt, der til sidst ville give fødsel til Messias. Det er muligt, at Gud velsignede denne slægt med specielt langt liv, pga. deres gudfrygtighed og lydighed. Men selvom dette er en mulighed, så begrænser bibelen ingen steder de mennesker, der havde langt liv, til de få mennesker der nævnes i 1. Mosebog kapitel 5. Desuden identificerer 1. Mosebog 5 ikke nogle af de nævnte personer, som værende specielt gudfrygtige, udover Enok. Det er meget muligt, at alle mennesker levede i flere århundreder på den tid. Det er der sikkert flere faktorer, der er årsag til.

I 1. Mosebog 1:6-7 nævnes vandene over hvælvingen, som var et dække af vand der omkransede jorden. Et sådant vanddække ville have skabt en drivhuseffekt, og ville have blokeret for meget af den stråling der nu rammer jorden. Dette ville have resulteret i optimale livsbetingelser. 1. Mosebog 7:11 viser højst sandsynligt, at dette vanddække blev hældt ud på jorden på syndflodens tid, som gjorde en ende på de optimale livsbetingelser. Hvis man sammenligner levealderen før syndfloden (1. Mosebog 5:1-37), med levealderen efter syndfloden (1. Mosebog 11:10-32), så ser vi, at levealderen faldt drastisk straks efter syndfloden var sket.

En anden overvejelse handler om, at menneskets genetiske kode var blevet ramt af fejl, efter de første generationer. Adam og Eva blev skabt perfekt, og var uden tvivl højt resistente overfor alle slags sygdomme. Deres efterkommere ville have arvet deres fordele, dog i en mindre grad. Menneskets genetiske kode blev i løbet af tiden mere og mere korrumperet pga. synd, og mennesker blev mere og mere modtagelige overfor død og sygdomme. Dette ville have resulteret i en klart reduceret levealder.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor levede mennesker i 1. Mosebog i så lang tid?